JHudskiftning

Fra Wikiroots.dk
Skift til: navigering, søgning

Fra bogen ”Estvad og Rønbjerg sogne”:

Om den store jord udskiftning.

Johan Conrad von Schuchard blev i 1783 udnævnt til ritmester ved Slesvigske Rytterregiment, men fik i 1784 bestalling som landmåler og slog sig ned i Skive. Han gennemførte mange udskiftninger på egnen, og i 1799 blev han udnævnt til landinspektør.

Hvordan han fik overdraget opgaven med udskiftning af Rønbjerg og senere af Estvad sogn, vides imidlertid ikke, men den 22. august 1797 sendte han følgende korte brev til etatsråd og amtmand Hansen i Ringkøbing:
"Til delings planens læggelse for Rønbjerg sogns udskiftning af fællesskab, giver jeg mig herved den underdanige frihed at anmode Deres høj og velbårenhed, at et åsteds møde behages måtte blive foranstaltet i Primdal, jo før jo hellere efter den 4. september "

Amtmand Hansen var ikke længe om at reagere. Den 3. September skrev han til forvalter Hornstrup og bad ham indkalde til åstedsmode den 11. september. Det skulle finde sted på Primdal, skrev han, men åbenbart har Hornstrup taget sig den frihed to steder i amtrnandens brev at strege Primdal ud og skrive Estvadgård i stedet, så åstedsmødet rent faktisk blev holdt ikke på "åstedet", men på Estvadgård. Det var nok også lige så praktisk, for selv om amtets landvæsens kommission formelt forestod udskiftningen, var det jo nærmest en intern sag for Estvadgård kloster, repræsenteret ved godsforvalter Hornstrup.

Klosteret ejede hele sognet, lige med undtagelse af kirken og en lille kirkeager, som tilhørte boet efter kammerråd Peder Hansen på Landting. Peder Hansen var lige død den 23. august, og hans enke, Mariane Bemsdorff, kom naturligvis ikke og lod sig vist heller ikke repræsentere ved sin foged, en hr. Møller.
På mødet fremlagde ritmester Schuchard sin delingsplan, som blev godkendt af Hornstrup og af landvæsens kommissærerne, så den kunne træde i kraft fra 1798. Set i bakspejlet her et par hundrede år senere, forekommer udskiftningen ikke særlig praktisk, idet mange gårde fik deres agerjord spredt på op til tre forskellige steder, foruden at de naturligvis på andre steder måtte tildeles eng, kær, mose og hedearealer. Men det er også klart, at en helt gennemgribende udskiftning ville have krævet mange udflytninger til store omkostninger for alle parter og sandsynligvis stor utilfredshed hos bøndeme.….

…..Godt en måned efter åstedsmødet havde Hornstrup sin plan vedrørende arbejdshjælp til udflytningerne klar til landvæsens-kommissionen. Han skrev:
"Til enhver af disse gårde kan nødvendig behøves følgende arbejds hjælp, såsom til materialers afhentning fra Skive ladeplads eller lige vejs længde - 45 kørsler, til ler hentning, sammes æltning, syldstens tilførsel og så videre - 94 spænddage, og til de gamle huses nedtagelse, de nye huses rejsning, syldning, lægtning, lerslagen, tækkelyngs plukning, håndlanger arbejde ved tækning med videre - 321 gangdage, som i følge de kongelige anordninger bliver at ligne på samtlige Estvadgårds bønder, såvel hele som halve og kvarte gårde samt husmænd med og uden hartkorn." …..

…..Det var tillige hensigten at udflytte 5 huse fra Kisum og 4 huse fra Estvad, men ikke alle husmænd var tilfredse med den ordning, så det trak ud med nogle af udflytningerne, nok også fordi alle håndværkere i disse år var overbebyrdet med arbejde. Så sent som i 1806 gik Hornstrup imidlertid i gang med planlægning af arbejdet, men da han så forhørte sig om, hvem der skulle betale, Stiftelsen eller beboerne, kom det overraskende svar tilbage fra Rentekammeret, at man kunne sælge husene til beboerne, som så selv måtte bestemme, om de ville flytte huset ud eller blive boende". Naturligvis blev husene så liggende i landsbyerne. Bærs by, Bærsholm og Estvad sogns Søndre hede blev, vistnok allerede i 1802, opmålt og takseret af Schuchardt, men derefter skete intet. Schuchardt var i mellemtiden forfremmet til major, men havde dårlig tid, da han selv var blevet jordspekulant, og iøvrigt flyttede han på et tidspunkt fra Skive til Ålborg. Men hårdt presset gik han i gang med udskiftningen af Bærs by, Bærsholm gårde og Søndre hede, og i september 1805 kunne han i Flyndersø mølle mødes med Hornstrup, der repræsenterede eneste lodsejer, nemlig Stiftelsen, og landvæsenskommissionen, tillige med provst Schjørring, der havde nogle historiske krav på levering af hedetørv".

Men helt færdig blev han ikke, så den i de første år så effektive Schuchardt udviklede sig til en hæmsko for det påfølgende arbejde med salg af bøndergarde til selveje, idet der så sent som i 1806 manglede udskiftning af visse hedearealer, blandt andet den del af Rønbjerg hede, som skulle overgå til bøndeme i Kisum og Øster Lidegård. Arbejdet blev også en tid bremset af generalkrigs-kommissær Føns's trusler om at forlade hvervet som Stiftelsens direktør. Disse trusler fik i 1803 Hornstrup til at udbryde:
"O, hvad ville da blive af dette elendige? Det ville vel falde sammen som et gammelt hus, der ej længer kan stå."

Men Føns blev heldigvis på sin post, og alle udskiftninger blev gjort færdige, deraf vistnok nogle med hjælp af landinspektør Flor, der siden 1788 havde været bosat i Skive. Det store projekt med forandringer kunne derfor, trods alt, gå videre…..

…..Salget af fæstegårde til selveje gik i gang i Fly by og Rønbjerg sogn i 1805. Begge steder var vel forberedt, idet udskiftningen blev gennemført 1797 i Rønbjerg og 1798 i Fly, og Rønbjerg sogns tre udflyttede gårde, Musgård, Lille Nørkær og Ahnergård, var i fuld drift på deres nye pladser. Fly gårdene blev solgt i september 1805, og skal ikke videre omtales. Nytårsaftensdag 1805 blev der skrevet købekontrakt på 11 gårde og et husmandssted i Rønbjerg sogn. Allerede i foråret 1805 var forhandlinger om salg af Michel Christensens gård i Neder Vejlgård til enken Maren Melchiorsdatter gået i gang, og man enedes om en pris på 825 rigsdaler. Og så gik snakken i gang. Hvad man sagde, kan af gode grunde ikke refereres, men forvalter Homstrup skrev i marts i et brev til stiftslandinspektør Wesenberg:

"Her skråles alle vegne noget forfærdeligt over den Rønbjerg handel, som kaldes det dyreste, der endnu er hørt."

Men det blev nogenlunde prislejet, idet hver af de fire ikke udflyttede gårde i Rønbjerg by blev solgt for 675 rigsdaler, Ahnergård for 700, Sønderbygård 750, Musgård 800, de to Vester Lidegårde 825,