Jørgen Pedersen Marsvin 1609

Fra Wikiroots.dk
Skift til: navigering, søgning
Aunsbjerg ved Viborg
Store Restrup

Født 1609

Gift med Anne Helvig Mogensdatter Gyldenstjerne

De fik 15 børn:

Peder, Jørgen, Otte, Helle, Jørgen, Ellen, Ludvig og Abel Marsvin døde som små ifølge Danmarks Adels Årbog 1904 99.8 Da58.

Mogens, Frederik og Hannibal Marsvin faldt i slaget ved Lund i 1676 (under Christian V) (efter Jørgen Marsvins død i1671)

Kirsten, Mette, Sophie og Otte Jørgensen Marsvin førte slægten videre


til Avnsbjerg, Marsvinslund, Restrup, Palstrup


Om Store Restrup Herregård ved Ålborg fra http://visitnord.dk/dk/temaferie/spoegelsesruten.shtml hedder det: ”herregårdens historie kan skrives helt tilbage til den sene middelalder, og blandt eftertidens mange markante ejere var bondeplageren Jørgen Marsvin som var så stærk, at han kunne løfte sig selv og sin hest op i en krog i porten.”

Jørgen Marsvin er nævnt i St. St. Blicher: E Bindstouw (1842)- hvor bønderne sidder til ”bindstouw” hos skolemesteren og fortæller historier

I det hele taget optræder Jørgen Marsvin ofte som herremand hos St. St. Blicher. Således også i ”De tre helligaftner”.
Denne historie er også filmatiseret i den danske film ”Bejleren” fra 1975, som dog har flyttet historien frem til 1793 ! Bl.a. løfter Jørgen Marsvin sig selv og hesten i ”Bejleren”.


fra siden http://lokalarkiver.dk/sundsoere/jul/hopp.htm som handler om Jørgen Marsvins fuldmægtig Knud Danielsen Hopp:
”Han kom til Salling fra Ålborgegnen, hvor han fra 1665 nævnes som fuldmægtig for erlige og velbyrdige Jørgen Marsvin til Abilgård (Ø. Hornum sogn, Ålborg amt), der tidligere havde ejet Aunsbjerg og St. Restrup, grundlagt Marsvinslund, samt besiddet øen Egholm ved Ålborg som livsvarigt len til sin død i 1671. som fuldmægtig for Jørgen Marsvin fik han nok at se til. Den robuste og livskraftige herremand måtte redde sig ud af mangen en retssag, ikke mindst efter at han 1662 blev fordrevet fra St. Restrup af svogeren Niels Parsbjerg. Marsvin og hele familien skulle nu leve af, hvad hans resterende 8 bøndergårde under Abilgård og Egholm skulle yde -ca 200 daler. For at hjælpe på økonomien satte han fæsternes afgifter op, og kom derved i bitter strid med Egholmerne. Af tingbøgerne for Ålborg birk, Hornum og Kjær herreder ses det, at det blev fuldmægtigen Knud Danielsen, der måtte tage smækkene på herremandens vegne. 23.7.1667 var fuldmægtigen på Egholm for at pante for restancer. Denne udpantning fik p.g.a. bøndernes modstand en nærmest komisk udvikling og bleven total fiasko for Jørgen Marsvins udsendinge. Om denne historie kan læses i "Fra Himmerland og Kjær Herreder" 1935-37: "Egholmbogen". Striden fortsættes de næste år med retssager, klager fra begge parter til kongen, hvorunder fuldmægtigen sandsynligvis bl. a. har repræsenteret Marsvin i København.” Det bemærkes at de Egholmbønder som Jørgen Marsvin stredes med jo så sjovt nok er forfædrene (Mørch og Kjærulf) af Corfitzen-Hasseris linien. Historien kan læses i detaljer i ”Egholmbogen”.

Jørgen Marsvin døde i starten af 1671 af sygdom.