Hans Frederik Laurberg

Fra Wikiroots.dk
Skift til: navigering, søgning
I 1775 tog pastor Laurberg en ny embedsbog, en såkaldt liber daticus, i brug, men først prydede han titelbladet med følgende tekst: "Liber Daticus anskaffet af Hans Frederik Laurberg, Værende Sogne-Præst for Estvad og Rønberg Meenigheder, I Følge Hans Høyædle Høyærværdighed Hr Biskop Tønnes Blocks Høyrespective Monitum VI Synodal vardens. 1775." Her kan "Monitum VI Synodal vardens. 1775" oversættes ved "påmindelse fra 6. synode i Varde 1775." Landsarkivet i Viborg.

Fra bogen ”Estvad og Rønbjerg sogne:

Sognepræst 1774 - 1790

Hans Frederik Lauridsen Laurberg blev født den 22. maj 1732 i Sønderholm præstegård rnellem Ålborg og Nibe. Hans forældre var sognepræst i Sønderholm og Frejlev sogne og provst over Hornum herred, Laurits Sørensen Laurberg, og dennes anden hustru Sophie Amalie Hansdatter Lessow. I sine to ægteskaber havde Laurits Laurberg ialt 24 børn.

Hans Frederik Laurberg mistede sin far allerede 1740, da han knap var 8 år gammel, og året efter flyttede moderen til Viborg, hvor drengen blev sat i den latinske skole. Herfra dimitteredes han 1752 af Peter Arf, og i 1758 blev han teologisk kandidat.

Den 2. juli 1759 blev han kaldet som sognepræst for Balling og Volling menigheder i Salling, og han blev ordineret i Viborg af biskop Andreas Wøldike. Med kongens tilladelse blev han den 17. juni 1760 på gården Trinderup i Hvornum sogn ved Hobro gift med Helena Maria von Muderspach, der var født den 17. februar 1728 som datter af major Friederich Christian von Muderspach til Trinderup og hustru Anne Helvig Marsvin fra Trudsholm syd for Mariager fjord.

Laurberg blev så i Salling, indtil han den 13. juli 1774 af sin svoger kaptajn Carl Christian von Muderspach, der jo var ejer af Rønbjerg kirke med patronatsret og kaldsret, blev kaldet som sognepræst for Estvad og Rønbjerg sogne. Han blev indsat i begge kirker den 21. august af provst Frisenberg fra Sahl, og han blev i dette embede indtil sin død den 27. august 1790.
Præstekonen var imidlertid ikke rask, da familien flyttede til Estvad, hvilket fremgik af et brev fra biskop Rottbøll i Viborg til biskop Hagerup i Ribe:

"Efter begæring kan jeg herved sandfærdigen bevidne, at velærværdige herre Hans Frederik Laurberg, som nylig er kaldet her fra stiftet til Estvad og Rønbjerg menigheder i Ribe stift, har en meget svagelig hustru med en del kære børn, så at hans nærværelse hjemme på denne tid synes højligen at kunne behøves, om det måtte behage min højstærede herre kollega, høje og højærværdige hr. biskop dr. Hagerup, at dispensere ham fra rejsen og tilsende ham sin kollats, hvilket jeg så meget mere skulle ønske, som jeg ved visitatsen i fjor befandt ham at være en retskaffen og duelig Iærer hvis bortgang gør mig lige så ondt, som hans formodentlige lykke og fordel, i henseende til et bedre levebrød, inderlig fornøjer mig.

Spentrup præstegård, den 23. juli 1774
C Rottbøll, dr og biskop over Viborg stift.”

løvrigt havde præstens fætter, Otto Marsvin Laurberg, lige siden den 1. maj 1753 været godsforvalter på Estvadgård, og da han også var forpagter af ladegården Nørkær i Rønbjerg sogn, har præsten nok på forhånd haft gode kontakter til sine nye sogne.
Året efter at pastor Laurberg kom til Estvad, købte fætteren Rønbjerg kirke af von Muderspach, så der er ingen tvivl om, at Laurberg familien har haft en dominerende indflydelse i sognene på den tid.

Om pastor Laurbergs virke som præst vides ikke meget, men om hans liv i Estvad er der fundet en del. Hans familieliv synes at have været lykkeligt, og det blev velsignet med 6 døtre, hvoraf de 4 levede til den voksne alder. Han færdedes i sine sogne i en grønmalet karriol med grønne hynder trukket af sin trofaste, sorte hoppe. En karriol er et lille, tohjulet enspænderkøretøj, som noget ligner en gig. Åbenbart har han holdt meget af det grønne, for hans skak-seng var forsynet rned grønt omhæng, og i storstuen fandtes et stort, grønmalet skab, hvori at sølvtøjet var gemt. Hans boglige interesser har også været store, idet der efter hans død fandtes mere end 60 bøger i boet.

Præstegården drev han selv i mange år, og han havde solide folk til hjælp. I 1787 havde han således Jeppe Pedersen på 34 som avlskarl, Jens Christensen Sand på 38 som andenkarl og Peter Hansen på 16 som hyrdedreng. Af piger var Anne Christensdatter på 36 stuepige, Maren Christiansdatter på 32 kokkepige og Dorthe Jensdatter på 26 bryggerspige. Men landbruget havde ikke hans store interesse, så da han fik en dygtig svigersøn, Jens Hornstrup, der blev gift med den næstældste datter Frederica Laurentze Laurberg, så bortforpagtede han præstegården til ham fra den 1. maj 1788 at regne. Dog fortsatte han med at holde lidt husdyr. I 1790 havde han således et par heste, et par koer, 6 får, et svin og en lænkehund. Men hans økonomi var anspændt. Allerede i tiden i Balling lånte han penge hos et par gårdmænd, og i Estvad fortsatte han sin gældsætning og lånte penge blandt andet hos nogle af damerne på Estvadgård. Ved hans død beløb gælden sig til mere end 2200 rigsdaler, og selv om en del blev skaffet til veje ved auktionen over boet og på anden made, så slog det langtfra til. Hans kreditorer satte omtrent 1000 rigsdaler over styr på at låne penge til pastoren.

Ifølge folketællingen den 1. juli 1787 boede præstens 7 år yngre bror, Hans Severin Laurberg, da i præstegården, hvor han betegnes som residerende degn. To år efter præstens død, i juli 1792, døde Estvads jubellærer Gudmann Larsen Kroeg, som da havde været sognedegn i ikke mindre end 55 år. Efter ham blev Hans Severin Laurberg sognedegn for Estvad og Rønbjerg menigheder, et embede han bestred indtil sin død i 1807.