Den sidste ulv i Danmark

Fra Wikiroots.dk
Skift til: navigering, søgning
Udstoppet ulv på Flyndersø Mølle nær Estvad

Fra http://www.ulv.subnet.dk/263031.htm Den sidste ulv i Danmark blev skudt 1813 ved Estvadgård nær Skive. Nogle kilder hævder at der var enkelte strejfere fra Tyskland senere hen og dette kan ikke udelukkes, men det kan også have været store hunde. Ulven har været meget almindelig i Danmark og var en stor plage for datidens bønder, disse forsøgte derfor energisk at udrydde dyret. Ulven overlevede dog takket være sin gode tilpasningsevne meget længe efter andre store pattedyr blev udryddet, det var især ulvene på de jyske heder og i moserne som var svære at få buk med. De fleste danskere kender udtrykket "Ugler i mosen" som egentlig stammer fra ordene "Ulve i mosen", den gang var betydningen lidt mere bokstavlig. På Sjælland var ulven sandsynligvis udryddet 1513, for da blev ulveskatten til at dække jagtudgifter ophævet.

Fra http://home6.inet.tele.dk/lumholtz/Ulv-historieDanmark.html Der levede nogle få ulve indtil 1813, hvor den sidste ulv blev skudt en aften i juni, da den overfaldt et føl ved gården Estvadgård. 1813 er det sidste år, hvor man med sikkerhed ved, at ulve har levet i Danmark. I omkring 13.000 år var den en del af den danske dyreverden, før det med nedlæggelse af denne ulv var slut.

Fra bogen ”Estvad og Rønbjerg sogne”, af Svend Laustsen som citerer Hardsyssels Årbog (Conrad Lundsgaard købte Estvadgård i 1810):

”I juni 1813 hørte Lundsgaard om natten en følhoppe, som var tøjret på engen nær ved gården, vrinske meget stærkt, og han fandt, da han straks løb ud til den, føllet liggende dræbt i nærheden af moderen. Han lod føllet slæbe op til gården og gav sin skytte ordre til at våge for det tilfælde, at ulven atter skulle nærme sig det dræbte dyr. I fem nætter vågedes der forgæves, men den sjette nat – det var imellem den 20. og 21. juni – kom ulven, og skytten var så heldig ved sit skud at knuse dens ene bagben. Han og flere folk styrtede efter den, da de hørte, den tudede ude i engen, og det var ikke forfølgerne vanskeligt at komme den nær, da såret hindrede den i at løbe. De gjorde forsøg på at få ulven fanget levende, men den rev og bed så stærkt, at skytten til sidst måtte dræbe den med et nyt skud. Kort tid efter førtes den dræbte ulv, der var meget stor og en han, til Holstebro hvorunder Estvadgård hører i retslig henseende. Beløningen udbetaltes, og skindet af det dræbte dyr stilledes uden for rådstuen i Holstebro. I lang tid efter denn tildragelse var folk der på egnen meget rædde, og de vejfarende førte derfor om natten ild med sig i vognen eller raslede med jernkæder.”